Den finske organisation Vapauta Uhri ry, ‘Free the victim’ på engelsk, hjælper ofre for menneskehandel på Cypern og i Finland. Vi donerede 5000 € til organisationen og interviewede Pia Redic, organisationens leder.
1. Hvad består værket “Vapauta Uhri” af?
Vores hovedfokus er på Cypern. Der har vi et dagcenter, som hedder ‘Håbets rum’, hvor vi hjælper kvinder, der har overlevet menneskehandel, samt deres børn. På dagcentret tilbyder vi psykosocial støtte til kvinderne og har fokus på at rehabilitere dem.
I Finland er vores arbejde hovedsageligt koncentreret om at uddanne, informere og rådgive.
2. Hvilken slags aktivitet har du på Cypern?
På dagcentret ’Håbets rum’ forsøger vi at rehabilitere overlevende fra menneskehandel og tilbyde dem den psykologiske støtte, de har brug for. Vi mødes tre gange om ugen og tilbyder et dagligt program. Mandag er “mommy Monday”, hvor kvinderne lærer forældreevner. Tirsdage tilbyder vi f.eks. græskundervisning. Om onsdagen har vi ”Fejringsonsdag”, hvor kvinderne blandt andet får gennemført et program, de selv har planlagt.
Vi har også forskellige slags projekter, hvorigennem vi tilbyder kvinderne rehabilitering, arbejde og noget at lave. For omkring et år siden startede vi et projekt kaldet Selena-projektet, som er delvist finansieret af universitetet i Tallinn. Det giver nu beskæftigelse til tre kvinder fra Room of Hope. Kvinderne syr genanvendelige menstruationsbind, som sælges af organisationen ‘Selena Project’ til for eksempel Røde Kors, som så igen deler dem ud i flygtningelejre. Sidste forår havde vi også et danseprojekt, som skulle styrke kvinder og forbedre deres selvværd samt øge deres tillid til sig selv og andre.
3. Sidste år samlede du penge ind til et nyt varebilsprojekt. Kan du fortælle os lidt mere om det?
Projektet hedder Destination Hope, og det startede ud fra tanken hos Roni og Rebekka Zidbeck, fra vores medarbejdere på Cypern, om, at vi også skal bringe håb til dem, der ikke kan komme til os. Ved at købe en varebil er vi ikke længere logistisk bundet til ét sted. Vi indsamlede 4000 € gennem en indsamling til en varebil, som nu skal renoveres.
Room of Hope vil så fungere i bilen, hvormed vi kan køre til flygtningelejre, fængsler og sikre huse for at medbringe tøj og mad samt tilrettelægge program som danseundervisning der. Jeg er meget spændt på at se, om det, der sker i vores rum i den anglikanske kirke, også kan ske i flygtningelejre og fængsler i fremtiden.
4. Hvad har kvinderne på Room of Hope været igennem?
De fleste af kvinderne på vores center har arbejdet på bordeller, nogle i private lejligheder i tvangsprostitution. Det, der forbinder kvinderne, er, at de er blevet forført til at komme til Cypern for at arbejde på hoteller, restauranter eller som rengøringspersonale. Hvad de ender med at gøre i virkeligheden, afsløres ikke, før de er ankommet til deres destination på Cypern.
Hvor historierne mest adskiller sig er, hvordan kvinden er blevet befriet fra sexhandel. Nogle har formået at flygte, nogle er blevet løsladt ved en politirazzia, og nogle er blevet hjulpet af en klient.
5. Hvilke ar efterlader menneskehandel hos ofrene?
Ingen kommer sig nogensinde helt over det. Disse kvinder er psykisk nedbrudte: De kan ikke sove, de har konstante mareridt, og de lider af dissociation, depression, angst og panikanfald.
Hvordan kvinden kommer sig, afhænger af, hvordan hendes liv var, før hun blev handlet. Hvis kvinden allerede var traumatiseret, eller hun har haft en historie med seksuelt misbrug og dårlige forhold, vil genopretningen tage meget længere tid sammenlignet med en kvinde, der har haft en ret lykkelig barndom og ungdom indtil et vist tidspunkt i livet. I dette tilfælde har kvinden flere psykologiske ressourcer til at håndtere smerten.
Genopretningsprocessen afhænger også af, hvad kvinden har været udsat for, mens hun er blevet tvunget til at sælge sex – om kvinden har haft 10 til 20 klienter om dagen eller én klient, og hvad klienterne har gjort mod kvinden.
Mange ofre for sexhandel bliver drevet til meget voldelige forhold efter at være blevet løsladt. De har svært ved at finde et sundt forhold, hvis de nogensinde er i stand til at komme ind i et forhold.
6. Hvorfor blomstrer menneskehandel på Cypern og i hele Europa?
Cypern er et strategisk sted for menneskehandel på grund af dets beliggenhed. Nordcypern er endnu ikke med i EU, men når du træder over grænsen til Sydcypern, er du pludselig på EU’s område. Cypern er også let at nå fra Afrika.
Menneskehandel blomstrer på EU-plan, fordi europæerne har penge nok til at betale for sex. En anden grund til, at der er så mange mennesker, der bliver handlet, er, at lovgivningen i Europa varierer så meget fra land til land. For eksempel er bordeller lovlige i Tyskland og i Schweiz, og det er acceptabelt for en mand at besøge et bordel. Sverige har på den anden side fuldt ud kriminaliseret sexkøb. Som du kan se, er lovene i forskellige EU-lande fra forskellige sfærer.
Kampen mod menneskehandel afhænger mest af den politiske vilje. I Tyskland har lovgivningen om prostitution øget menneskehandel eksplosivt. Der har prostituerede lov til at søge social sikring, men ikke en eneste udlænding har søgt det, kun tyskere. Jeg tror, at dette fænomen fortæller ret meget om dynamikken i, hvem der er tvunget til sexarbejde, og hvem der gør det af fri vilje.
Pia Rendic
Pia Rendic er stifter og leder af organisationen ’Vapauta Uhri’ – Free the Victim. Hun er forfatter, seksualterapeut og deltidspræst, der arbejder blandt udlandsfinner. Pia Rendic har skrevet bøgerne “Menneskehandelens ansigt” og “Tvunget til at gifte sig”. Hun har fem børn og bor i øjeblikket i Schweiz.
Menneskesmugling
FN definerer menneskehandel som “rekruttering, transport, overførsel, husning eller modtagelse af mennesker gennem magt eller bedrag med det formål at udnytte dem til profit”. Det er blevet anslået, at der er cirka 25 millioner ofre for menneskehandel. Den mest almindelige form for menneskehandel er sexhandel. Andre former for menneskehandel omfatter for eksempel tvangsarbejde og tvangsægteskaber.
I Europa er 62 % af ofrene for menneskehandel ofre for sexhandel. Den gennemsnitlige levetid for et menneskehandelsoffer er 7 år efter at være blevet handlet.